Blodsukkerkur har givet mæthed og velvære

Blodsukkerkuren kombineret med gruppe-workshops er en god diætmetode til psykisk sårbare. Det er en af konklusionerne på et 12-ugers projekt i Sundhedscenter Hvide Hus. Men det vil være godt at supplere med samtaler og motion.

Kaffefløden er skiftet ud med minimælk og mayonnaisen med hytteost eller skyr. Det er nogen af de håndgribelige ændringer efter 12 uger med blodsukkerkuren i Sundhedscenter Hvide Hus for Niels Andersen og Joan Brudager, der begge er førtidspensionister. Mindre håndgribeligt, men mere tungtvejende har de fået det bedre både fysisk og mentalt.

”Det er noget af det bedste, vi har gjort for os selv længe,” erklærer Niels Andersen, og Joan Brudager uddyber: ”Jeg kan mærke, at min psyke har fået det væsentligt bedre. Jeg kan holde mig i lyset, selvom det er blevet mørkere. Det have noget med kosten at gøre.”

De er to ud af 18 deltagere, der i Sundhedscenter Hvide Hus i Gentofte har gennemgået 12-ugers Gluco-diet, også kaldet Blodsukkerkuren. Det er et nyligt udviklet, videnskabeligt baseret kostvejledningssystem, som tager udgangspunkt i at identificere den kost, som er optimal for det enkelte menneske ud fra vedkommendes sukkerstofskifte. Formålet er at sikre et effektivt vægttab gennem en øget mæthedsfornemmelse.

Bedre velvære trods faldende motivation
Projektet har haft ganske gode resultater. Gruppen har oplevet fald i både blodsukkerniveau, vægt og fedtmasse, men det dækker over store vægttab ved midtvejsvejningen, hvorefter flere har taget på igen.

”Resultaterne viser, at motivationen er faldet i løbet af projektperioden. Nogle er blevet påvirket af ny medicin i perioden. Kuren tager heller ikke højde for følelsesmæssige udfordringer, som for nogle medfører trøstespisning,” siger kost- og ernæringsvejleder Fie Luna Brisson fra Hvide og Gule Hus.

”Der er også et tydeligt tab af muskelmasse, fordi vi ikke har haft fokus på motion. Mange af vores brugere kan ikke overskue flere livsstilsændringer på én gang. Derfor har vi bare anbefalet, at man bevarede sit normale niveau af fysisk aktivitet. Enkelte har dog dyrket meget motion hele vejen igennem, og flere har mod slutningen af forløbet givet udtryk for, at de nu er klar til at komme i gang med motionen,” fortsætter hun.

Alt i alt karakteriserer hun projektet som en succes. Metoden, der lærer deltagerne meget om sund kost og gode spisevaner, og er baseret på gruppeworkshops undervejs, har fungeret godt. Det, at vejledningen er forgået via gruppeworkshops, har fået særligt positive tilbagemeldinger, hvilket tyder på at deltagerne har set det at være en del af et fællesskab, som noget værdifuldt og motiverende.

”Det har givet rigtig meget mening. Deltagerne har haft stor ansvarsfølelse og lyst til at møde op. En meget stor del svarer i evalueringen, at de er blevet motiveret til at leve sundere og tage større ansvar for deres egen sundhed. Og mange har oplevet bedring af både psykisk og fysisk velvære,” konstaterer Fie Brisson.

 

Vigtigt for psykisk sårbare
Selve blodsukkerkuren er udviklet af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Institutleder Arne Astrup mener, at det er vigtigt at arbejde med kost og ernæring i forhold til gruppen af psykisk sårbare:

”Når man er psykisk sårbar, er det en ekstra udfordring at blive overvægtig. Det kan være med til at forværre den psykiske tilstand, og samtidig øge risikoen for især diabetes. Medicinen medfører ofte ændringer i stofskifte og appetitregulering, hvilket gør, at man har nemt ved at tage på, og de almindelige kostråd virker ikke. Den gruppe mennesker har derfor behov for særlig, individuel rådgivning, som tager udgangspunkt i den enkeltes biologi,” forklarer han og roser initiativet i Sundhedscenter Hvide hus:

”Projektet har været et vigtigt skridt til at få flere erfaringer med, hvordan man netop kan sætte ind og hjælpe denne gruppe. Jeg er faktisk overrasket over, hvor mange af deltagerne der har opnået rigtig gode resultater. Det ville være optimalt, hvis der blev flere muligheder for at følge op på projektet og lave det større og længere.”

 

Livsstilsændring, der holder
Projektet er afsluttet nu, men deltagerne vil den første onsdag i måneden kunne få målt deres blodsukker og kropssammensætning.

”Måske skal vi senere køre et nyt forløb, hvor vi supplerer med motion og et samtaleforum, hvor der er plads til at arbejde med de mere følelsesmæssige udfordringer relateret til maden,” konstaterer Fie Brisson.

Niels Andersen og Joan Brudager er ikke i tvivl om, at de vil fortsætte med at leve efter blodsukkerkuren.

”Vi havde brug for hjælp til en livsstilsændring, for vi kan ikke selv hive os op. Med blodsukkerkuren skal man ikke være fanatisk, der er plads til at være menneske. Det har virkelig været positivt at prøve,” siger de samstemmende.

Link til hele artiklen: https://www.diakonissestiftelsen.dk/nyheder/blodsukkerkur-har-givet-maethed-og-velvaere